Hvor Længe Kan Citroner Holde Sig?
De fleste har prøvet at kigge på en citron, der har lagt i køleskabet et lille stykke tid, og tænkt over, om den mon egentlig stadig er helt god? Det kan faktisk være svært at se på en citron, om der er blevet for gammel eller ej. Den afslører det ikke lige så tydeligt som andre frugter, hvor bananer eksempelvis er rigtig nemme at se det på.
Hvor længe kan citroner holde sig? Citroner kan faktisk holde sig rigtig længe i køleskabet. Hvis citronen er sprøjtet, altså behandlet med thiabendazol, så kan du forvente en holdbarhed på mindst en måned i køleskabet. Er citronen ikke behandlet, så kan de som regel holde sig 8-10 dage.
Husk, hvis du skal bruge selve skallen til noget, eksempelvis i forbindelse med bagning eller i en dessert, så skal du vælge de usprøjtede citroner.
Om Citronen
Citronen stammer fra Asien, nærmere bestemt Indien og Kina. I dag bliver de fleste citroner dog importeret fra Sydeuropa. I Danmark har vi benyttet citroner siden starten af 1800-tallet, men allerede i midten af 1700-tallet fandt en læge ud af, at man kunne forebygge og kurere skørbug ved at spise citron. Dette skyldes, at den indeholder store mængder C-vitamin, hvilket man dengang ikke kendte til.