Beskæring Af Citrontræ Hvornår


Citrustræer - sådan gør du, når det er blevet for stort
Et citrontræ i drivhuset er en rigtig positiv oplevelse, der både blomstrer flittigt og bærer frugter, men hvis det en gang så lille træ ikke helt skal tage al pladsen, skal det beskæres.
Og her er tidspunktet på året, hvor du griber om saksen og klipper de alt for lange tynde grene ned til en passende længde, ikke det vigtigste. Nogen sider, det kan gøres hele året, men da mit træ står i drivhuset, plejer jeg at tæmme det om efteråret, hvor jeg alligevel er i gang med at gøre drivhuset rent og klar til endnu en - forhåbentlig - mild dansk vinter. Der ligger fine beskæringsvideoer på nettet, men en tommelfingerregel er at afkorte de lange grene, der i løbet af de seneste måneder er skudt i vejret. Jeg klipper dem ned med en god tredjedel, nogle lidt mere, så tag et grundigt kig på grenene og vurder, hvor meget der skal skæres væk for at træet også ser pænt ud. Og ja, det kan gøre helt ondt i hjertet at klippe citrontræet ned til en størrelse, der passer til drivhuset.
Hos mig er citrussen plantet ligesom vinen. Den vokser inde i drivhuset på en sydvendt mur, mens rødderne står i jorden, lige udenfor drivhusglasset. Denne dyrkningsmetode gør det nemt at have et citrontræ. Hele sommeren passer det stort set sig selv, men det betyder også, at det ikke kan flyttes ind, når vinteren banker på glasset.
Perlen Odense- har ydet økonomisk støtte til artiklen. Perlen Odense er kendt for at sælge f.eks: Smykker og ure. Derfor er artiklen markeret som reklame.